-Musik og underholdning til enhver fest!
Ring: 21 82 01 16
LR Musik
LR Musik er mit firma, hvor jeg dels laver oversættelser af alle former for tekster fra/til engelsk tysk og svensk og dels laver nye tekster til popindustrien.
Jeg startede LR Musik i 2004, hvor mine første opgaver var danske tekster til musik fra den svenske komponist, Leif ”Mulle” Melander. Nogle af disse tekster er bl.a. udgivet af duoen Blue Heaven. Og den første jeg lavede for Mulle, havde jeg selv som titelnummer på mit første soloalbum “Alt hvad du vil ha`”.
Flere kunstnere har fået tekster fra mig – senest Maibrit Post, som har fået 11 sange til sit seneste album. Også kunstnere som Keld Heick og Lis og Per har jeg hjulpet med rettigheder til sange.
Jeg har mange tekster på lager og flere ligger klar til musik. Hvis man er interesseret i mine tekster, kan man henvende sig her på hjemmesiden.
I 2007 blev jeg medlem af DPA (Danske Populær Authorer). Dette er en stor cadeau, som viser at jeg er værdsat som tekstforfatter. Der er da også rigtig mange der henvender sig for at få mine tekster.
Jeg er korrespondent i engelsk og tysk fra Handelshøjskolen i 1980 og har siden arbejdet med sprog, så det falder mig ikke svært.